Behandlere

• Uddannet RAB massør*
• Lviv State University of Physical Culture (Ukraine)
• Institut for Koreografi og Kunsthistorie
• Institut for Valeologi og Idrætsmedicin.
• Modtog en bachelorgrad som koreografilærer, sportskoreograf, massageterapeut.

*RAB er en behandler som har en grundlæggende uddannelse og overholder krav til god klinisk praksis. Behandleren som bliver registeret efter ordningen, har ret til at kalde sig registreret alternativ behandler (RAB).

• Efflorescens, som hjælper med at få patienten til at slappe af og forbereder vævet på arbejdet (lette strøg hjælper med at afgøre, hvilke områder af kroppen der er mest anspændte eller kræver ekstra opmærksomhed); –
• Teknikker med tryk, gnidning og udstrækning. Jeg er særlig opmærksom på udstrækning og tryk på områder, hvor der kan dannes triggerpunkter (tryk på triggerpunkter er en teknik, der bruges til at lindre muskelspændinger og smerter forårsaget af triggerpunkter – små, overfølsomme områder i musklerne, der kan forårsage smerte ikke kun på stedet, men også i andre dele af kroppen (reflekteret smerte)) Triggerpunkter mærkes normalt som små knuder eller forseglinger i muskelvævet. De er ofte meget smertefulde, når man trykker på dem. Når punktet er identificeret, lægges der et gradvist pres på det. Trykket holdes normalt i 30 sekunder til 2 minutter. I løbet af denne tid begynder muskelfibrene at slappe af, og smerten aftager gradvist);
• Teknikker med dybt tryk (petrissage).

1. Identifikation af triggerpunktet: – Ligesom i den klassiske triggerpoint-trykmetode finder man først den smertefulde knude eller stramhed i musklen. Det er her, muskelfibrene er komprimeret, hvilket forårsager smerte og begrænset mobilitet.
2. Tryk: – Massøren trykker på triggerpunktet med fingre, albue eller et særligt redskab. Trykket skal være dybt, men ikke forårsage skarp smerte.
3. Aktiv muskelbevægelse: – Mens punktet forbliver under pres, begynder patienten eller massageterapeuten at bevæge den muskel eller det led, der er forbundet med den pågældende muskel. Dette kan være: – Udstrækning af musklen. – Aktiv muskelsammentrækning. – Langsom og kontrolleret bevægelse inden for leddets rækkevidde.
4. Opretholdelse af trykket under bevægelse: – Under bevægelsen af musklen forbliver trykket på triggerpunktet konstant. Det er med til at strække muskelfibrene omkring triggerpunktet og reducere spændingen.
5. Trykaflastning og afslapning: – Når bevægelsen er færdig, aflastes trykket gradvist. Musklerne får lov til at slappe af, og der udføres blide strøg eller stræk for at løsne eventuelle resterende spændinger.

• Dyb frigørelse af muskelspændinger: Kombinationen af tryk og bevægelse gør det muligt at strække muskelfibrene mere effektivt og lindre spasmer ved triggerpunktet.
• Hurtigere restitution: Den aktive bevægelse under trykket stimulerer blod- og lymfestrømmen, hvilket er med til at fremskynde muskelrestitutionen.
• Reduceret smerte: Denne metode kan give hurtigere smertelindring, især hvis smerterne skyldes begrænset mobilitet eller muskelspasmer.

• Behandling af sportsskader: Denne teknik bruges ofte inden for sportsmedicin til at komme sig over skader i forbindelse med muskeloveranstrengelse.
• Rehabilitering efter operation: Tryk på triggerpunkter med bevægelse kan bruges til at genoprette normal muskelfunktion efter en operation.
• Kroniske muskelsmerter: Personer med kroniske smerter i ryg, nakke eller andre dele af kroppen kan opleve betydelig lindring efter et par sessioner med denne terapi.

• Teknikken skal udføres af en kvalificeret fagperson, da forkert anvendelse kan forårsage muskel- eller nerveskader.
• Individuel tilgang: Trykkraften og bevægelsestypen vælges individuelt, afhængigt af patientens tilstand og triggerpunktets karakteristika.