Et behandlingsforløb hos kiropraktor Christine Pontoppidan beskrevet af Mads Gøgsig

Normalt har jeg ikke problemer med ryggen, men lige før jul var et vrid i ryggen i forbindelse med et tungt løft årsag til stærke smerter i ryggen og venstre ben.

Det var tåleligt til og med juleaften selv om jeg fik smertestillende medicin via lægevagten den 23-12-2018

Mellem jul og nytår blev det en del værre. Fornyet henvendelse den 26-12-2018 til Lægevagten  (recept på panodil og ipren)  Jeg var selv med på Århus Løve apotek (et vagt apotek i Aarhus midtby) for at hente medicin. Det var ganske smertefuldt. Jeg blev kørt til Vestergade og måtte gå til Store Torv.

Generelt oplevede jeg ikke at medicinen havde nogen virkning på smerterne overhovedet. Tramadol der er sløvende, hjalp mig måske med at falde til ro. når jeg skulle sove.

Mine symptomer:

Når jeg skal fra et sted til et andet indenfor husets 4 væge må jeg stort set kravle på alle fire på gulvet. Smerterne stråler ned i venstre ben og ender midt på ydersiden af min fod. Jeg kan ikke sidde på en normal stol, men det går på en lav lille barnestol. Når det gør meget ondt så kan jeg massere  musklerne i under- og overbenet. Det hjælper med at falde til ro, og det var alt.  Til alt held har jeg ingen eller så godt som ingen smerter når jeg ligger min højre side. Det betyder, at jeg kan få en ok nattesøvn.

Jeg kan også se TV fra sengen – så går tiden bedre. Det skulle senere vise sig at det havde været bedre med fysisk aktivitet.  Jeg beslutter mig for at få tid hos en kiropraktor.

 

Konsultation hos Kiropraktor 31-12-2018:

Første behandling hos Christine Pontoppidan. Jeg blev igen kørt til behandlingen. Jeg humper igen krumbøjet (nærmest i en vinkel) ind i ventesalen. Der er flere ledige stole da jeg er den eneste, men de har ikke en højde som passer mig (barnestole). Så jeg finder den laveste og må pines der.

Jeg har aldrig været hos Kiropraktor før så det hele er nyt.

Jeg bliver undersøgt ved hjælp af en masse spørgsmål, og lidt senere en test af min fysiske formåen (kan jeg gå på tæer?– er reflekserne i orden? osv.) Jeg får at vide at jeg skal henvende mig til vagtlæge igen hvis jeg får problemer med toiletbesøg, eller jeg bliver følelsesløs på indersiden af benene.

Christine undersøger mig både ved hjælp af spørgsmål og tester også min fysiske formåen. Hun undersøger rygsøjlen, vrider min krop både til højre og venstre side. Briksen er indrettet så den kan bevæges i små hak, og på den måde løsne op i ryghvirvlerne. Det prøver jeg også.  Jeg bliver instrueret i nogle øvelser for ryggen, som jeg selv skal lave der hjemme (gerne hver 2. time). Der er primært et par øvelser der får rygsøjlen til at bøje den ene vej (svaje) og på den måde bliver der mere plads til Iskiasnerven (den bliver klemt og derfor gør det ondt). Jeg bliver også anbefalet at bruge isposer der hvor det gør ondt. Til sidst får jeg lidt massage på venstre balle, og Christine presser virkeligt hårdt, der hvor det virkeligt gør ondt. Der bliver sat navn på hvad der er i vejen med mig.  Jeg  får udleveret en brochure der fint beskriver min lidelse Diskusprolaps i lænden   Da jeg går hjem kan  jeg gå ret op, og smerterne er væk.  De kom først tilbage den næste dag. Inden jeg gik fik jeg en ny tid hos Kiropraktor. Jeg er nu i gang med et behandlingsforløb.

Nytårs aften kom jeg ikke med vennerne til Søndervig, men jeg måtte sidde hjemme på gulvet og skåle med mig selv, og se TV.

 

Konsultation hos Kiropraktor den 2-1-2019:

Alle efterfølgende behandling blev udført af Christine Pontoppidan. Jeg blev igen kørt til behandlingen. Jeg humper igen krumbøjet (nærmest i en vinkel) ind i ventesalen, Smerterne var mindre og jeg kunne mærke at mine øvelser (hver time) havde båret frugt. Isposerne havde også gjort sit til bedringen. Jeg fik stort set samme behandling som sidste gang. Jeg får vist lidt flere øvelser ud over de to jeg har brugt indtil nu. Jeg kunne tage hjem stort set smertefrit.

 

Konsultation hos Kiropraktor den 5-1-2019 og 8-1-2019:

Nu kan jeg selv køre bilen. Det at jeg har tændt for varmen i bilsædet har en positiv virkning på smerterne i venstre balle. Jeg er nu ikke længere krumbøjet, og smerterne er aftagende. Jeg bliver opfordret til at gå nogle ture – det er godt at bevæge sig. De enkelte behandlingerne ved Kiropraktor tager nu mindre tid.

Konsultation hos Kiropraktor den 15-1-2019 og 22-1-2019:

Smerterne er aftagende men det napper stadig lidt i venstre balle. Jeg er begyndt at gå ture hver da. I starten var det bare rundt om nogle få huse. Jeg var lidt betænkelig over situationen – hvad hvis jeg faldt, kunne jeg så komme op igen ved egen hjælp. Det er utroligt så hurtigt man mister kræfterne i min alder (72år). Senere blev turene længere. I starten var jeg mest tryg ved et fladt underlag (ex. asfalt) hvor jeg kunne gå med helt samme bevægelsesmønster. Siden hen er det også ok at gå på marker. Jeg kan mærke at gymnastikøvelserne morgen og aften hjælper, og napper det lidt i venstre balle, så er det kureret efter 4 km gåtur.

 

Konsultation hos Kiropraktor den 5-2-2019 og 21-2-2019

Nu kan jeg fint sove på både højre og venstre side. Det kan stadig nappe lidt i balden lige efter jeg er stået op, men efter et par øvelser og normal aktivitet så går det over og jeg mærker typisk ikke mere til problemet før næste morgen. Under hele forløbet har jeg passet mine øvelser. I starten få øvelser hver time – Senere flere øvelser mindst hver morgen og aften. Mine gåture er hen ad vejen blevet udvidet til 5 km hurtig gang. Er der en lidt spændinger i balden så er det helt væk efter en sådan gåtur. Under forløbet har jeg ikke været i kontakt med egen læge.

Alt i alt et samlet forløb på et par måneder, hvoraf den sidste har været med få gener.

Gratis parkering


Der er gratis parkering lige uden for vores klinik.