Holdningskorrektion
Holdningskorrektion kan bestå af kiropraktisk behandling, ergonomisk instruktion og styrketræning. Du kan have brug for en holdningskorrektion, hvis du har en dårlig kropsholdning – hvilket mange oplever ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og vaner i dagligdagen.
Årsagen til din dårlige kropsholdning
En eksempelvis hængende kropsholdning kan føre til smerter i led og muskler samt andre afledte og uønskede bivirkninger.
For at kunne gennemføre en succesfuld holdningskorrektion, så lægger vi ud med at afdække årsagerne til din nuværende kropsholdning og de gener, som du mærker til. Holdningskorrektion er ikke noget, der lader sig gennemføre over kort tid. Den består af praktiske øvelser, navnlig styrketræning, men i høj grad også af din bevidsthed omkring vaner i holdning og stilling, der skal ændres på.
Hvorfor er holdningskorrektion vigtigt?
Hvis du har en usund kropsholdning, typisk med en lettere foroverbøjet rygsøjle, så vil du skabe grobund for rygsmerter, træthed og hovedpine.
En ret ryg er forebyggende, og gode vaner her betyder, at du kan undgå fremtidige rygsmertebehandlinger og medfølgende styrketræning. En ret ryg giver en fornemmelse af styrke, som understøtter følelsen af selvværd og selvtillid.
Holdningskorrektion er træning og vaner
Ofte vil en træning af ryg, mave og hele kernemuskulaturen være vejen frem, når vi skal korrigere din kropsholdning. En stærkere kerne eller core vil trække din krop i den rigtige retning, så at sige, og gøre det nemmere for dig at holde den rette stilling. De lavthængende frugter ligger dog i den ergonomiske instruktion og din opmærksomhed på dette i hverdagen.
Har du et kontorarbejde, kan du eksempelvis overveje, om du sidder godt på din stol, eller skærmen i den rette højde og hvad med bordet, kan det hæves og sænkes? Det er noget af det, der er med til at sikre, at du har en ordentlig arbejdsstilling.
Professionel vejledning
Det er lettere sagt end gjort at skabe forandring af sin kropsholdning. Derfor er det afgørende at have en løbende og professionel opfølgning på dine fremskridt eller mangel på samme. Vi følger dig fra den indledende afklaring af dine udfordringer og til holdningskorrektionen er gennemført.

Sådan virker chokbølgebehandlingen
Chok- og trykbølgerne stimulerer kort sagt en række processer i kroppen via en energitilførsel til vævet, og virker derved som katalysator for at aktivere og fremme kroppens egne helingsmekanismer. Studier har dokumenteret effekter som øget blodcirkulation, lokalbedøvende effekt og forbedring af stofskiftecellernes kemiske processer i kroppen.
Chok- og trykbølgerne bevæger sig med en hastighed på op til 700 m/sek. igennem væsker og blødt væv. Det medfører en meget kraftig, lokal varmeudvikling og forårsager mikroskader på celleniveau. Gennem den store energitilførsel til det skadede område opstår der en øget gennemblødning i vævet, og på længere sigt dannes nye kar, og derved en bedre blodcirkulation og et øget stofskifte.
Denne positive proces stimulerer igen kroppens egen helingsproces, og herved sker der en nedbrydning af de brusk- og kalkaflejringer som er årsag til smerten. Ved kroniske skader, hvor kroppen af forskellige årsager ikke selv har helet skaden, bevirker chokbølge-energien at skaden så at sige føres tilbage til det akutte stadie, hvor kroppen generelt er mere modtagelig over for behandling end når skaden er blevet kronisk. Chok- og trykbølgebehandlingen suppleres naturligt med en skræddersyet genoptræningsplan. Samt evt taping.

Hjælper det?
Chok- og trykbølgebehandling har vist sig at være meget effektivt i visse tilfælde. For eksempel har studier vist at op til 80-85 procent med hælspore- og akillesproblematikker hhv. ”løberknæ” får det bedre, men der er endnu ikke forskning nok til at tallene er sikre. En generel erfaring er dog at 60-85 procent af patienter med de problematikker der er nævnt i denne artikel, vil opleve en bedring.
Hos kiropraktor.dk behandles mange sportsudøvere for sportsrelaterede skader. Chokbølgeterapi har en fantastisk effekt på sene-og muskelskader.