Springerknæ

Springerknæ er en udbredt og smertefuld tilstand – særligt blandt dem, der dyrker sportsgrene med mange hop, spring og stød. Springerknæ opleves som smerte under den nederste del af knæskallen, og det er en smerte, som viser sig både når du belaster dit knæ, og når du er i hvile.

Hvad er springerknæ?

Årsagen til at det gør ondt, når du har springerknæ er, at en sene i dit knæ er overbelastet, hvilket medfører en smertefuld betændelse. Springerknæ er altså fundamentalt set en betændelsestilstand, som dog skyldes overbelastning.

Springerknæ starter typisk i det små, hvor du måske blot har mærket små jag af smerte eller ubehag i knæet under maksimal belastning. Hvis du fortsætter din aktivitet, så vil kunne nå til en grad af springerknæ, hvor du oplever en smerte, også når dit ben er i hvile.

Behandling af springerknæ

Første skridt er at få korrekt diagnosticeret din smerte. Hvis det rent faktisk er springerknæ du har, så kan vi tilpasse en behandling til dig. Første skridt vil være at kortlægge årsagen til springerknæet, så du kan indstille den overbelastende aktivitet. Herefter vil vi kombinere nogle af følgende behandlingsmuligheder:

  • Massage
  • Smertelindring, eventuelt ved hjælp af tapning eller is
  • Genoptræningsøvelser

Korrekt vejledning i træningsøvelserne er afgørende, så du ikke overbelaster dit knæ. Målet er at styrke senefæstet og den tilknyttede muskel, men blidt og gradvist.

Få os til at se på dit springerknæ

Hvis du fornemmer, at du kunne være i den tidlige fase af et springerknæ, så er det en rigtig god idé at søge behandling hos os med det samme. Det vil kunne spare dig for en masse smerte og en længere behandlingsperiode. Da springerknæ ofte kommer lidt efter lidt, er der altså tid til at skride ind i tide.

Gratis parkering


Der er gratis parkering lige uden for vores klinik.