Graston technique

Graston technique er en metode til diagnosticering og behandling af uregelmæssigheder i vævet. Metoden anvendes af en lang række af behandlere, heriblandt kiropraktorer, fysioterapeuter, massører, fodterapeuter, ergoterapeuter og osteopater, der har opnået certificering inden for graston technique. Bliv klogere på graston technique her, hvor vi giver dig den vigtigste viden om teknikken.

 

Hvad er graston technique?

Graston technique beskæftiger sig med behandling af bløddele med fokus på uregelmæssigheder i vævet, der kan føre til smerter og mindsket bevægelsesfrihed hos patienten. Der anvendes speciallavede instrumenter i behandlingen kombineret med forskellige manuelle øvelser. Der findes evidens for, at graston technique påvirker kroppens væv i det behandlede område på følgende områder:

  • Øger blodtilstrømningen
  • Øger aktiviteten i cellerne
  • Spreder og strækker bindevæv og muskelfibre
  • Adskiller og nedbryder tværbindinger af kollagen
  • Hæmmer refleksændringer
  • Forbedrer områdets sensoriske input

 

Hvorfor er ødelagt væv et problem?

Arvæv – det såkaldt ødelagte væv – kan i mange tilfælde forårsage smerter og bevægelsesbesvær, fordi vævet heler på en uhensigtsmæssig måde. Vævet kan for eksempel hele uregelmæssigt og blive fortykket sammenlignet med det normale, omkringliggende væv. Det kan give smerter ved bevægelse og dermed hæmme patienten meget i de daglige gøremål – for ikke at tale om den nedsatte livskvalitet, som smerterne i mange tilfælde vil føre med sig.

 

Hvilke problematikker kan lindres eller behandles med graston technique?

Overordnet kan graston technique anvendes til behandling af alle dysfunktioner i bevægelsesapparatet, hvor der indgår bløddele. Graston technique har evidensbaserede, positive effekter på blandt andet disse kroniske og akutte tilstande:

  • Karpaltunnelsyndrom og andre tilstande med smerter i håndleddet
  • Akillessenebetændelse og øvrige ankelsmerter
  • Smerter efter operation i leddene
  • Smerter ved post-kirurgiske ar – også efter kejsersnit
  • Tennisalbue
  • Golfalbue
  • Trigger finger
  • Skuldersmerter
  • Rygsmerter
  • Nakkesmerter
  • Shin splints
  • Fibromyalgi
  • Fodsmerter
  • Knæsmerter