Styrketræning
Styrketræning er fantastisk til både forebyggelse og til behandling af en lang række fysiske lidelser og sygdomme. Det er understøttet af forskningen, der i løbet af de senere årtier har produceret mange studier, der peger i samme retning. Styrketræning har positive effekter på både din krops generelle styrke, på dine led samt dit mentale overskud. Styrketræning er godt både som sundhedsfremmende metode, til forebyggelse og som et individuelt tilrettelagt program for dig, der står over for en fysisk eller psykisk udfordring.
Kiropraktik og styrketræning
Når vi taler om styrketræning i forbindelse med et kiropraktisk forløb frem for stabilitetstræning, så er det fordi, træningen lægger vægt på kroppens store og mere overfladiske muskler.
Stabilitetstræningens formål er at styrke de dybtliggende muskler, der kan give muskulær støtte til smertefulde led såsom lænden eller den øvre ryg.
Styrketræningens overordnede formål er at give dig en god holdning og en styrket muskelmasse. Det er frem for alt forebyggende træning, men det er også et godt supplement til stabilitetstræning, der er rettet mod et specifikt område på kroppen, som vi har i behandling.
Individuelt tilpasset styrketræning
Hvis du endnu ikke har et akut problem, som kræver kiropraktisk behandling, men alligevel fornemmer, at du har brug for at komme en dårlig udvikling i forkøbet, så kan det være en rigtig god idé at begynde på styrketræning. Vi kan tilpasse et træningsforløb til dig, baseret på dit udgangspunkt her og nu.
Kom skaden i forkøbet med styrketræning
Hvis du har fået tanken, at du har brug for at styrke kroppen, så er det sandsynligvis på høje tid, at du kommer i gang. Tid brugt på styrketræning er en rigtig god investering, og det kan betyde, at du ikke får brug for et decideret kiropraktisk eller fysioterapeutisk behandlingsforløb senere hen.