En diskusprolaps er en udposning på en af de bruskskiver (diskus), der sidder mellem rygsøjlens knogler/hvirvler.

Symptomer

Der er ofte smerter både i lænden og i det ene ben dvs. udstrålende smerter. Udstrålende smerter til benene skyldes ikke nødvendigvis, at du har en diskusprolaps, men kan også forårsages af andre tilstande.
Smerten kan strække sig fra ryggen og ud i balden, uden at gå længere ned i benet.
Smerterne i benet vil ofte være stærkere end smerterne i ryggen, og en diskusprolaps kan godt give bensmerter uden overhovedet at gøre ondt i ryggen.
Der kan forekomme sovende/prikkende fornemmelser i benet eller fornemmelse af følelsesløshed.

Symptomer i ben, der kræver undersøgelse:

I forbindelse med en diskusprolaps kan man miste kraft i benet og opleve, at benet virker usikkert eller at en fod er svær at få med, når man går.

Ved nedsat kraft i benene skal man sørge for at blive undersøgt straks hos kiropraktoren eller egen læge.

Sjældnere symptomer, der kræver undersøgelse:

I ganske sjældne tilfælde kan diskusprolapsen påvirke nerver til blære og tarm og medvirke, at man ikke kan mærke, man skal på toilettet og, at man ikke kan komme af med vandet, eller at man har svært ved at holde på tarmluft og afføring. Ved påvirket blære- eller tarmkontrol skal man sørge for at blive undersøgt straks. Hvis symptomerne begynder uden for lægen og kiropraktorens åbningstid, må du henvende dig til vagtlæge eller skadestue.

Årsager

Når man får en diskusprolaps er det udtryk for, at de yderste lag ibruskskiven, diskus, er blevet svage og ikke kan ’holde på’ den bløde kerne, der findes midt i brusken. Diskusprolapser opstår som en del af de naturlige slidforandringer/degenerative forandringer i ryggen og forekommer hos ca. 25 % af 40-årige danskere, og omtrent lige hyppigt hos mennesker med og uden rygsmerter.

Alle kan få en diskusprolaps, men sandsynligheden for at få det er bl.a. arveligt betinget, og rygning og overvægtigt øger risikoen. I de fleste tilfælde er der ikke en klar udløsende årsag til, at diskusprolapsen opstår, men hos nogle udløses den i forbindelse med en bestemt belastning, fx et løft.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen diskusprolaps kan i de fleste tilfælde stilles temmelig sikkert ud fra det, du fortæller kiropraktoren, sammenholdt med den kliniske undersøgelse. Undersøgelsen består bl.a. i test af kraft, følesans og reflekser i benene og det undersøges om bevægelse af ryggen og stræk af nerver til benet udløser dine smerter. Dette suppleres ofte med en undersøgelse af, hvordan du oplever smerten når bevægelser udføres flere gange i forskellige retninger. Disse ”retningsspecifikke bevægelser” kan gøre diagnosen mere præcis, og i visse tilfælde er det disse bevægelser, der også bruges som hjemmeøvelser.

En helt sikker diagnose kræver dog, som supplement til undersøgelsen, en CT- eller MR-skanning. Skanningen kan ikke stå alene, da der på mange skanninger vil findes diskusprolapser, der ikke giver smerter. Kiropraktoren skal derfor sammenholde det, der ses på skanningen, med undersøgelsen for at vurdere, om et skanningsfund er relateret til dine smerter.

Man kan altså godt have en diskusprolaps, der kan ses på en skanning uden, at det gør ondt. Når en diskusprolaps giver smerter, er det typisk fordi den irriterer en af de nerver, der går fra ryggen ud til benene – derfor skal en skanning altid sammenholdes med resultaterne fra undersøgelsen hos kiropraktoren eller lægen.

Behandling af diskusprolaps

Med mindre helt særlige forhold taler for det, anbefales operation ikke for diskusprolaps de første 6 – 12 uger. Kiropraktoren er specialist i at vurdere og håndtere en prolaps, hvorved operation forhåbentligt kan undgås.

De fleste kommer sig uden operation, og de risici og omkostninger, der er ved en operation, bør derfor undgås. Et dansk forskningsprojekt har vist, at selv blandt patienter henvist til et rygcenter med svære symptomer på diskusprolaps, blev under 5 % henvist til operation.

Den vigtigste behandling er, at du hurtigt får information om tilstanden, så du ikke bliver unødvendigt bekymret samt får råd om, hvordan du bedst håndterer smerterne. Derudover kan du have gavn af visse typer øvelser (fx retningsspecifikke øvelser, som beskrevet ovenfor eller stabilitetsøvelser), smertestillende medicin og forskellige manuelle behandlingsformer.

En kiropraktor kan, eventuelt i samarbejde med egen læge, varetage og vejlede dig om alle de nævnte behandlingselementer. Det kan ofte være en god idé, at din kiropraktor eller praktiserende læge følger dig gennem flere besøg over en periode, så han/hun kan følge op på din undersøgelse og sikre sig, at nerveirritationen ikke bliver værre.

Hvis dine smerter ikke bliver bedre gennem 1 – 2 måneder, kan du drøfte med din kiropraktor eller læge, om du skal henvises til et rygcenter eller til en kirurgisk afdeling, der kan vurdere, om du bør opereres.

Hvad kan du selv gøre?

En diskusprolaps kan betragtes som et sår, der skal hele, og det kræver tid, oveni købet længere tid end ved et normalt sår, da blodforsyningen er dårligere ved en diskusprolaps. Det er forventeligt, at der er ret svære smerter gennem mere end en måned, så først og fremmest skal du væbne dig med tålmodighed.

Dernæst er det vigtigt, at du holder dig i gang i det omfang du kan uden, at det gør ben-smerterne værre. Det er okay, at du gør ting, der generer din ryg, men i den første tid, skal du så vidt muligt undgå at provokere smerter i benet. Du har måske behov for at ligge ned og hvile ind imellem, men du skal undgå at være sengeliggende i længere tid ad gangen. I dag ved man, at man kommer sig hurtigere, hvis man undgår at blive helt inaktiv, derfor skal du så vidt muligt og i det omfang du overhovedet kan, fortsætte med at arbejde.

Forsøg dig frem med, hvordan du bedst finder hvile. Mærk efter om benet gør mindst ondt når du står, ligger på ryggen, på siden eller på maven, og brug den bedste stilling, når du har brug for hvile. Hvis du er blevet undersøgt af en kiropraktor vil du sandsynligvis have fået nogle helt specifikke øvelser.

Hvordan er fremtidsudsigterne?

Ca. 90 % vil opleve bedring inden for 8 uger, og udsigten til at komme sig over de voldsomme smerter, der kan være tidligt i forløbet, er generelt god. En del patienter vil dog have en ”rest” af deres symptomer tilbage længe – og måske for altid.

Efter at have haft en diskusprolaps er det vigtigt, at du begynder at bruge din ryg normalt igen og genoptager dine sædvanlige aktiviteter, så ryggen igen kan blive så stærk som mulig. Diskusprolapsen forsvinder med tiden, da kroppen er i stand til at nedbryde den, og smerter der kommer og går, er ikke udtryk for, at prolapsen ”smutter ud og ind”, men er blot et udtryk for, at der kan komme almindelige lændesmerter, også når man har haft en diskusprolaps. Hvis man ser på skannings-billeder af prolapser, ses det, at de fleste diskusprolapser forsvinder helt eller bliver mindre inden for et år.

Forskning tyder på, at risikoen for at få lændesmerter kan reduceres, hvis du træner din ryg efter at have haft problemer, derfor vil træning efter en diskusprolaps også være godt for din ryg. Det er ikke påvist, at nogen form for træning generelt er bedre end en anden. Hvis du er vant til at motionere, eller ved hvad du har lyst til, er det således bare at gå i gang.

Alarmkassen

Du bør søge hælp hvis…..

Du oplever lammelse i et eller begge ben. Det vil sige, at du mister muskelkraft i benet, så det svigter dig eller du fx ikke kan løfte fod eller tæer fra gulvet.
Du oplever nedsat kontrol af vandladning, tarmluft eller afføring eller nedsat følesans i skridtet.

Desuden bør du søge hjælp, hvis:

Smerterne er uudholdelige.
Du ikke kan få søvn om natten.