Impingement

Impingement syndrom – også kendt som afklemningssmerter eller rotator cuff syndrom – er en tilstand, hvor sener eller slimsæk i skulderen kommer i klemme som følge af uhensigtsmæssig belastning over en længere periode. Har du mistanke om impingement i din skulder? Bliv klogere på tilstanden her, og søg hjælp hos en dygtig kiropraktor med erfaring inden for behandling af impingement.

Hvad er impingement i skulder, og hvilke symptomer giver impingement?

Som nævnt ovenfor opstår impingement, når en sene eller slimsæk i skulderen oplever gentagen belastning. Betændelsen vil gradvist bygge sig op og forårsage afklemning, der kan give store smerter og problemer med at bruge skulderen som vanligt.

Du vil måske opleve, at du kompenserer med modsatte arm og skulder ved krævende bevægelser, og at du i det hele taget forsøger at undgå bevægelse af det belastede skulderled. Bliver smerterne ved over en længere periode, og tager de måske endda til i intensitet, er der en god sandsynlighed for, at der er tale om impingement.

Behandling af impingement

Men hvordan kommer du så smerterne ved impingement i skulderen til livs? Det bedste er at søge behandling af impingement hos en kiropraktor, der hurtigt stiller diagnosen og kan guide dig til bedre bevægelse og gode øvelser, der kan afhjælpe impingement-tilstanden. Kontakt os i dag, og få en aftale om undersøgelse hos os, hvis du mistænker impingement og gerne vil gøre noget ved sagen.