Piskesmældsbehandling
Søger du behandling for piskesmæld, bydes du velkommen hos kiropraktor i Aarhus Christine Pontoppidan. Uanset om du allerede har fået stillet diagnosen piskesmæld, eller du mistænker, at du har piskesmæld, men endnu ikke har fået klar besked, glæder vi os til at se dig i klinikken. Bliv klogere på her, hvad piskesmæld er, og hvilken piskesmældsbehandling vi bruger til at afhjælpe dine symptomer.
Piskesmældsskader – hvad er piskesmæld?
Et piskesmæld er en skade, der opstår, når bløddelene i halshvirvelsøjlen forstrækkes eller forstuves. Der skal ofte en meget kraftig og pludselig påvirkning til, og piskesmæld viser sig typisk efter for eksempel alvorlige bilulykker og ofte i forbindelse med sammenstød.
Symptomer på piskesmæld
De typiske piskesmæld-symptomer er:
- Stivhed i nakkemuskulaturen i de første dage efter piskesmældet
- Smerter i nakken
- Smerter ned mod skulderområdet
- Hovedpine
I den akutte fase, når piskesmældet lige er opstået, kan patienten også opleve synsforstyrrelser og generelt ubehag og være ramt af øget træthed.
Hvordan stilles diagnosen piskesmæld hos lægen?
Bliver du undersøgt af en læge på grund af mistanke om piskesmæld, vil diagnosen blive stillet ud fra din egen beskrivelse af smerterne, samt ud fra hvordan skaden er opstået. Der kan eventuelt tages røntgenbilleder, hvis der er mistanke om brud eller skridende led i halsvirvelsøjlerne. En piskesmældsskade kan ikke ses på hverken CT- eller MR-scanning.
Hvordan behandles piskesmæld?
Der findes ikke én måde at behandle piskesmæld på, og ofte består piskesmældsbehandling af flere forskellige tiltag, der i kombination afhjælper symptomerne på piskesmæld. Hos kiropraktor i Aarhus Christine Pontoppidan har vi fokus på at vejlede i, hvordan du bedst aflaster kroppen i helingsprocessen efter et piskesmæld. Vejledningen kan eventuelt suppleres med manuel behandling, der øger bevægeligheden og funktionen, så du kommer hurtigere til hægterne igen.
Kontakt os i dag, og kom godt videre med behandling efter et piskesmæld.